Archive for the ‘Kaffe’ Category

Den perfekte kop kaffe

Følgende er en meget nøjagtig instruktionsvideo, hvor man lærer at frembringe den ultimative kop kaffe.

http://vimeo.com/8628771

Solis Scala Type 166

Så er Solis Scala type 166 i hus. Det er en kaffekværn jeg forventer mig rigtig meget af.

scala_muehle_300dpi

Man kan bl.a. læse en test her http://www.icakuriren.se/Test-Rad/Tester/Test-kaffekvarn/ (svensk)
Og en oversigt her: http://www.icakuriren.se/Documents/Tester/kaffekvarnstestpdf.pdf (svensk)

 UPDATE:

Efter at have brugt kværnen over en rum tid, må jeg sige at jeg er meget tilfreds med det resultat den producerer. Den er måske en anelse støjende, specielt når man har køkken-al-rum. Men den er konsistent.

Desværre har en gæst voldet timerknappen, så det nu ikke længere er muligt at benytte den indbyggede timerfunktion. Det er manuelt: stik i, stik ud. 😦

Grønne bønner

Min første bestilling af grønne bønner ser ud som følger:

2 dele Brasilien Santos

1 del Guatemala
SNIP http://www.roastmasters.com/guat.html
Guatemala Antigua Los Volcanes has pronounced acidity, full body and a slightly winey edge; it is clean, bright and complex. It has Antigua’s lightly smoky and zesty characteristics.

1 del Sumatra Mandheling Grade 1

10% Parchment Robusta

Som supplement, og til almindelig kaffe skal jeg prøve en

Sulawesi Grade 1.
SNIP http://hbwiki.com/index.php?title=Coffee
Sulawesi Toraja Kalossi – Grown at high altitudes on the island of Sulawesi (formerly Celebes) in the middle of the Malay archipelago in Indonesia. Kalossi is the small town in central Sulawesi which serves as the collection point for the coffee and Toraja is the mountainous area in which the coffee is grown. Celebes exhibits a rich, full body, well-balanced acidity (slightly more than Sumatra) and is multi-dimensional in character. It has dark chocolate and ripe fruit undertones. It is an excellent coffee for darker roasting. Because of it’s semi-dry processing, it may roast a bit unevenly, but don’t cull the odd beans-they add to the complexity of the cup.

Jeg har gennem de sidste par dage forsøgt at riste Miscela Organica fra Risteriet med forskellige risteprofiler. Seneste profil ser således ud:

Stage 1: 190 i 3 min. 15 sek.
Stage 2: 204 i 2 min.
Stage 3: 212 C i 3 min.
Stage 4: 232 C i 3 min.

I-Roast 2

Mine kaffeekspreimenter kan nu udvides med ristning, da jeg i julegave modtog en I-Roast 2.

I-Roast 2

Reg Barber

Så har jeg bestilt en stamper i høj høj kvalitet. Efter anvisningerne på Coffee Geek har jeg valgt at udskifte den stamper der følger med Ascaso Arc Fun. Den medfølgende stamper er, rigtig nok, noget u-kram agtig at bruge. Jeg håber virkelig jeg vil kunne mærke forskel når Reg Barberen ankommer. Jeg har bestilt den direkte fra deres site, i rustfrit stål, 57mm, med US Curve. Prisen er ca. 100,- under hvad jeg skulle give i danske butikker, så jeg venter gerne på den oversøiske transport.

Frisk rist fra Altura

Kom glad hjem til en pakke fra Altura kaffe i dag, hvor jeg havde bestilt to ps. Dolce og én ps. Costa Rica.
Dolce er en rigtig god espresso, men man leder jo altid lidt om der måske er noget man går glip af. Så derfor ville jeg prøve en ny variant. Da jeg ringede til Jason fra Altura onsdag, fortalte han, at han lige havde ristet bl.a. Costa Rica. Det er en single region bønne, som det hedder når det ikke er et blandingsprodukt. Og formålet kan oftest være, at benytte bønnen i eget blend.
Jeg har nu ikke tænkt mig lige med det samme, at købe en håndfuld forskellige bønner, og forsøge mig ud i blandingens kunst. Jeg vil gerne, stille og roligt, finde frem til bønner jeg synes om. Notere karakteristika og danne mig et indtryk af bønnen og glæder mig meget til, at lade de mørke dråber sive hen over mine smagsløg 😀

Altura leverer, hvis man beder om det, i små plastikposer, som er forseglet med en af de der ståltråds-dimser. Så kan man bedre opbevare dem i fryseren, fremfor i papirsposer. Og som altid, når Jason siger det, var bønnerne tydeligvis helt friskristet. De fedtede små bønner glinsede af æteriske olier.

Ascaso I2-D

Nu har jeg efterhånden haft espressoudstyret i et halvt år, og har haft mulighed for at lære det at kende.
Jeg må sige at jeg er overud imponeret over den indstillingsgrad man har med denne kværn. Det har selvfølgelig den store ulempe, at når man skal køre en ny kaffe ind, skal man fedte med indstillingen og køre et par gange. Men det er altså hele besværet værd.
Der er to ulemper ved D (doser) versionen.
1. Doseringsmekanismen er ikke helt korrekt, hvilket egentlig er temmelig skandaløst.
2. Der efterlades en god del kaffe i tuden, mellem selve kværnen og opsamlingsrummene.
Disse to ulemper gør at jeg helt klart, nu, ville vælge modellen uden doseringsmekanisme. Men man må jo leve med hvad man har købt 😉
Mine erfaringer med kværnen tyder på at der til et træk skal bruges ca. 1½ klik på doseringsmekanismen. Tre klik til et dobbelt-træk.
Efter at have kørt kværnen ind gennem det halve år jeg har haft den synes jeg selv jeg er kommet frem til nogen ret konsistente træk. Nu skal det måske nævnes at jeg før anskaffelsen af dette grej, havde en Brikka som espressomaskine. Og der er en verden til forskel.
Jeg laver i gennemsnit tre dobbelt-træk om dagen, et om morgenen og to om aftenen. Til at starte med havde vi fået ca. 150 Musetti pods med som plaster på den lange leveringstid, men de blev hurtigt brugt. De var faktisk ganske udemærket, langt bedre end Lavazzas pods.

Alt i alt er jeg ovenud glad for det køb.