Archive for the ‘Blandet’ Category

Go’e gamle Anders i Barcelona…

Tror Ekstra Bladet har fået stavepladen galt i halsen…

LEGO-world

Et lille uddrag af seværdighederne ved dette års LEGO-World

Hvorfor det tager, en gør-det-selv-mand, mindst en uge at skifte blandingsbatteri

For næsten enhver gør-det-nogenlunde-selv-mand kommer øjeblikket, hvor blandingsbatteriet har holdt sin sidste dråbe tilbage, og skal skiftes. Man skulle som udgangspunkt tro, at det ville være en forholdsvis overkommelig opgave. Ud af de mulige kombinationer ville intet udfald være katastrofalt, men der kunne selvfølgelig være blevet byttet om på koldt og varmt vand.

Alt dette var vel overvejet da jeg tog i Bauhaus for at købe nyt blandingsbatteri. Ved det afsluttende spørgsmål “har jeg så alt jeg skal bruge?” svarede eksperten “jeps, den skulle være i vinkel”. Lad mig bare afsløre allerede nu, at det var det langt fra.

Da jeg først forsøgte at montere rørene, uden at montere selve batteriet opdagede jeg at det medfølgende gevind ikke passede på forlængerrøret. Hmpf! Så jeg måtte gen-montere det gamle blandingsbatteri.

Status dag 1: ingen ændring

Tilbage til Bauhaus hvor en medarbejder skråsikkert meddelte at “det kan kun være dem der der passer” så jeg trillede godmodigt hjem, for endelig at få monteret det nye blandingsbatteri. Og rigtig nok, så passede de ny dimser, fantastisk! Men det var jo kun et delmål. Blandingsbatteriet viste sig at være til montering i køkken, hvorfor stykket under bordpladen, fyldte mere end der var plads til, under badeværelsesvasken. I forbindelse med denne opdagelse, der jo indebar demontering af det eksisterende blandingsbatteri, blev en af de slanger der forbandt rør med blandingsbatteri utætte pga. ødelagt pakning.

Status dag 2: stadig det gamle blandingsbatteri monteret, nu bare kun med varmt vand som i øvrigt var den der dryppede.

Tredie dag måtte jeg desværre afse 3,5 time til en fantastisk vigtigt ekstra-ekstraordinær generalforsamling, hvorfor der ikke var noget fremgang i projektet.

Status dag 3: same same

Det første blandingsbatteri var valgt dels med design, og dels med længerevarende brug for øje. Nu skulle vi så til at vælge igen, og prioriterede nu pris og funktion højest. Vi skulle nu bare have et blandingsbatteri der kunne udføre opgaven i en kortere periode. Et eller andet sted ude i horisonten ligger der et nyt badeværelse og venter, men om det er mens vi bor her vides ikke. Hvorom alting er, så var Silvan leveringsdygtige i et blandingsbatteri der netop opfyldte pris + funktion, men de var så heller ikke leveringsdygtige i særligt meget mere. Det blev for meget for den kære servicemedarbejder da jeg forklarede hvordan det skulle monteres. Da det oprindelige rør fra balofixen var forlænget med en slange, var det for uoverskueligt for medarbejderen. “Jeg skal bruge en kobling med udvendigt gevind” forklarede jeg, hvorefter Silvan-gutten noget fortørnet proklamerede at “det er da et mærkeligt system du har. Det har jeg aldrig været ude for før”. Uden at virke alt for opgivende og overbærende prøvede jeg at pege på en af de mange varianter der hang på væggen, og det lykkedes da også langt om længe at få pæren til lyse. Nu havde jeg fornemmelsen af at være tættere målet end før. Og Silvan-medarbejderen virkede også som om han havde sagt de rigtige ting. Puttetjans og andre huslige forpligtelser satte dog en stopper for mere fremgang i projektet den dag.

Status dag 4: same same, nu bare med de rette fittings, og det rette blandingsbatteri.

Fredag skulle jeg så have ungerne alene om aftenen, men jeg ville lige forsøge at montere skidtet mens de var i badekar. Det hele gik fint, lige indtil den kolde tilslutning skulle monteres. Røret på det nye blandingsbatteri var af uransagelige årsager fem centimeter kortere end på det oprindelige. Så der manglede md andre ord noget rør. }#%{%}^^#^{%|$||%{

Det gamle blandingsbatteri havde jeg ikke behandlet videre kønt, så det kunne jeg ikke montere igen. Jeg måtte altså montere den varme tilslutning til det nye blandingsbatteri der nu sad i vasken. Den kolde kunne ikke nå, så den monterede jeg på det kasserede blandingsbatteri og lagde det under vasken. Man skulle bare ikke lukke op for den kole hane, så pøsede det ud på gulvet.

Status dag 5: nyt blandingsbatteri, men kun med varmt vand.

Lørdag formiddag tog jeg så afsted til Silvan for at købe et længere rør til tilslutning af den kol hane. Med Rosa i ladcyklen gik det hurtigt derudaf. Der var jo god medvind og derfor høj fart. Det blev skæbnesvangert i et s-sving ved café Ae. Her løftede det en hjul sig pludseligt og jeg mistede herredømmet over cyklen. Jeg prøvede at tage fra med mit ben, hvilket måske var dumt, men måske årsag til at der slet ikke skete noget med Rosa. Heldigvis skete der ikke noget med hende, hun kiggede lidt mut på mig da jeg vippede cyklen tilbage på alle tre. Men vandt hurtigt humør igen. Nu var vi jo kommet helt derind, så vi skyndte os i Silvan, købte slangen og humpede så ellers hjemad i langsomt tempo.

Skadestuen meldte hus forbi, og kunne ikke sige noget pga. hævelsen i knæet. Nu var mobiliteten ramt kraftigt, så det at ligge med skiftenøgler og andet værktøj under en håndvask stod ikke lige øverst på to-do listen.

Status dag 6: alle indkøb foretaget, nu venter vi bare på mobilitet. Så tæt på målet nu 🙂

Søndag kunne jeg så halvt siddende, halvt liggende montere slangen så vi kunne få koldt vand. Bingo! Det virker! Og man ser slet ikke at det pipler lidt fra den ene samling, når man ligger med benet oppe her inde i sofaen.

Status dag 7: alles klar herr kommisar, well næsten da…

Vandkaos i Malmö

Ferien blev så igen ikke helt som planlagt. Efter ankomst til hotellet, fik vi anvist vores værelse og begyndte straks efter udpakning af kuffert. Vi havde planlagt at se lidt af byen, inden vi skulle på restaurant om aftenen. Det fik så ikke værre eller bedre end at der sprang et vandrør i entreen på værelset. Ingen af os stod så vi kunne se entreen og vi tænkte hver vores om badende gæster ovenpå eller brusere der bare gik igang.

Der væltede varmt vand ned fra hele loftet i entreen, og vi kunne ikke finde nummeret til receptionen. Efter et par minutters søgen fik vi fat i receptionisten som ikke rigtig forstod beskeden der blev forsøgt formidlet. Den engelske version af meddelelsen virkede dog overbevisende, for kørt efter blev der banket på døren (som vi jo af gode grunde ikke kunne åbne). Den snarrådige hotelmedarbejder forsøgte sig derpå med succes at åbne døren. En lidt løs oversættelse ville lyde noget i retning af: "for helvede, det fosser jo ned med vand!", men det må stå lidt hen i det uvisse om det er helt korrekt oversat.

Temperaturen på vandet gjorde i mellem tiden, at værelset langsomt blev fyldt med damp, hvilket igen er grunden til at vi ingen billeder har, da kameraet ikke kunne fokusere.
Efterhånden var der dukket en hel del personale op ude på gangen, her i blandt også højere rangerende ansatte skulle det vise sig. En af de ansatte fik langt om længe oparbejdet nok mod til at løbet igennem vandmasserne der ufortrødent væltede ned fra loftet og efterhånden dækkede hele gulvet i er 2-3 cm. lag. Der stødte endnu en ansat til som tilbød at bære både kufferten og Gitte ud fra værelset. Vi takkede ja til kufferten, Gitte gik selv.
Vi blev modtaget af i alt fem medarbejdere ude på gangen, som stod klar med håndklæder vi kunne tørre os i. Vi duppede panden og kunne ikke undlade at fnise lidt af situationen.
Vandhelvede var overstået, men efterdønningerne skulle først vise sig at lægge sig langt senere. Umiddelbart efter vi var kommet ud af værelset tilbyder en ansat at tage Gittes våde kjole som havde hængt i skabet til tørring og vi bliver tilbudt et andet, større værelse et andet sted på etagen, hvilket vi takkede ja til.

Men vi har blot været på værelset i fem minutter, for at konstatere at kloakdunsten stiger op gennem risten på badeværelset. Jeg trasker så ned i receptionen hvor jeg forklarer at der lugter på værelset, hvorefter receptionisten spiller et nyt værelse på øverste etage på bordet. Herudover har hotellet også sørget for, at der kommer en lille erkendtlighed op på værelset i form af to små flasker rødvin, lidt chips og en skål med frugt.
Turen til receptionen går forbi det gamle værelse, hvor folk er ved at vælte over hinanden for at hjælpe til. Der er et virvar af arme, støvsugere, gulvtæppe og loftplader. På vej op igen, får jeg en kort update om at de nu har fundet lækagen, og at en håndværker holder en finger på for at stoppe den. Man undres over hvorfor de ikke lukker for vandet… Nåh, men jeg driver heller ikke et hotel, så jeg holder den tanke for mig selv.

Gitte og jeg finder os til rette på det tredje værelse på samme dag og beslutter os for at fortsætte med den oprindelige plan, at gå en tur i byen inden vi skal spise middag. På vej ud af hotellet kommer vi forbi receptionen, der lige vil give os en erkendtlighed mere i form af to vouchers til en værdi af 200,- SEK som vi kan bruge i enten en engelsk pub eller fransk steakhouse. Vi finder dog ud af vores tur gennem byen, at vi ikke rigtig kan benytte os af dem, dels fordi vi skal spise inden alt for længere og dels fordi der ikke rigtig er åbnet de steder voucherne gælder til. Der er åbent, men ingen mennesker.

Inden aftenens middag, skal vi dog lige forbi hotellet igen for at skifte til mere passende tøj. Inden afgang bliver vi igen mødt af en hotelmedarbejder ved receptionen. Denne gang beklager de at hotellet ikke kan refundere beløbet på vores leje af værelset, da det er sket med VISA-kort, hvorfor vi må nøjes med et gavekort på et ophold mage til det vi har købt. Gitte og jeg er efterhånden ganske godt tilfredse med at have fået lidt varmt vand i ansigtet midt på dagen…

Nu kunne vi så langt om længe sætte os til bords for at nyde en stille middag for to. Det første vores tjener siger er: “Jeres hotel har ringet. Der var vist sket en fejl med noget på jeres værelse, så de vil gerne betale for en velkomstdrink efter eget valg.” Der begyndte det at kamme over i, holy moly de kører max volume på niceness. Og det var da heller ikke det sidste hotellet havde at sige i denne sag. For da vi kommer hjem, beslutter vi os for at ofre lidt penge på at få morgenmaden bragt på værelset. Der var kontinental buffet indeholdt i det vi havde betalt for, men man skulle betale ekstra for roomservice. Vi krydser lidt ekstra af på skiltet, just in case, og hænger det ud, som foreskrevet. Og morgenmaden ankommer  til forventet tid, med god kaffe, juice, yoghurt, brød, ost og ikke mindst store mængder bacon og æg.

Da vi så skal checke ud fra hotellet, og forventer at skulle betale for morgenmaden, bliver vi mødt af beskeden om at “Alt er klaret. Vi håber i har haft et godt ophold” (igen frit oversat)

Så, vi kan meget varmt anbefale Elite Hotel i Malmö såfremt man måtte komme på disse kanter. De strækker sig langt mere end forventet og gør sig fortjent til fantastisk omtale.
Vi er da også ret sikre på, at vi skal til Malmö snart igen, og bo på Elite Hotel Smiley, der blinker

Borgerligt Centrum, til tiden…

Kan ikke lade være med at poste dette billede. “Vi holder hvad vi lover”, skal vi nok komme til at høre 🙂

Borgerligt Centrum Offline

Borgerligt Centrum Offline

Kaffeelskere kender måske historien…

En sjov lille historie om kaffes indflydelse på et liv.
http://niemann.blogs.nytimes.com/2008/12/02/coffee/

Kokken fra Helvede…

Lidt lang, men slutningen er ret sjov.
Se lægmand lave en Gordon Ramsey opskrift, og hør dommen efter tre (3) timers arbejde 🙂  

http://www.kamikazecookery.com/films/11