Archive for 10. januar 2007

The Who – Starten på en lang passion

Jeg har været fan af The Who i mange år. Da DR i 1989 sendte en koncert, fra samme år, i TV sad jeg sammen med en indkarneret Rolling Stones fan. Begge var vi noget mundlamme efter det 2½ times lange show. Jeg blev virkelig bidt af den energi musikken og musikerne udstrålede og siden da, har jeg forsøgt at købe de plader jeg nu måtte komme i nærheden af. Det er blevet til en del plader efterhånden, men langt fra hvad de mest indædte samlere har mellem hænderne.
F.eks. RWhiteFang der sælger sin samling af 3.300 plader, 114 videoer, 229 plakater, 57 bøger og rigtig meget andet guf. Det er på én gang bindegalt og vildt imponerende. Gad vist hvad han forventer for den stabel ? 🙂

Min samling tæller bl.a denne liste af plader (vinyl)

  • My Generation
  • A Quick One
  • The Who Sell Out
  • Tommy
  • Live At Leeds
  • Who’s Next
  • Meaty Beaty Big and Bouncy
  • Quadrophenia
  • Odds and Sods
  • Tommy (soundtrack)
  • The Who by Numbers
  • Story of THe Who
  • Who Are You
  • The Kids Are Allright
  • Quadrophenia (soundtrack)
  • Face Dances
  • It’s Hard
  • Rarities VOL. 1
  • Who’s Last
  • Who’s Missing
  • Who’s Better, Who’s Best
  • Join Together

Ikke imponerende i omfang, men der er nu alligevel et par perler imellem.
My Generation i original fra Brunswick, ikke Decca. Faktisk har jeg indtil flere gange haft muligheden for at lytte til numrene fra pladen, men har først for nyligt hørt den, da jeg fik den originale plade, fra det originale pladeselskab… Ikke noget med moderne CD osv. 😉

Reklamer

Ascaso I2-D

Nu har jeg efterhånden haft espressoudstyret i et halvt år, og har haft mulighed for at lære det at kende.
Jeg må sige at jeg er overud imponeret over den indstillingsgrad man har med denne kværn. Det har selvfølgelig den store ulempe, at når man skal køre en ny kaffe ind, skal man fedte med indstillingen og køre et par gange. Men det er altså hele besværet værd.
Der er to ulemper ved D (doser) versionen.
1. Doseringsmekanismen er ikke helt korrekt, hvilket egentlig er temmelig skandaløst.
2. Der efterlades en god del kaffe i tuden, mellem selve kværnen og opsamlingsrummene.
Disse to ulemper gør at jeg helt klart, nu, ville vælge modellen uden doseringsmekanisme. Men man må jo leve med hvad man har købt 😉
Mine erfaringer med kværnen tyder på at der til et træk skal bruges ca. 1½ klik på doseringsmekanismen. Tre klik til et dobbelt-træk.
Efter at have kørt kværnen ind gennem det halve år jeg har haft den synes jeg selv jeg er kommet frem til nogen ret konsistente træk. Nu skal det måske nævnes at jeg før anskaffelsen af dette grej, havde en Brikka som espressomaskine. Og der er en verden til forskel.
Jeg laver i gennemsnit tre dobbelt-træk om dagen, et om morgenen og to om aftenen. Til at starte med havde vi fået ca. 150 Musetti pods med som plaster på den lange leveringstid, men de blev hurtigt brugt. De var faktisk ganske udemærket, langt bedre end Lavazzas pods.

Alt i alt er jeg ovenud glad for det køb.

Robin Hat, gå hjem og læg dig

Nu er det ellers længe siden man har set tricket med at sætte en pil oven i en anden pil. Men ikke desto mindre er det det kunststykke en formodet kineser udfører til intet mindre end perfektion på videoklippet.
Det er ganske underholdende fremføring af hvad man kan med en bue, rolig arm og et godt øje til meget små tingt.